Du kan se på regler og bestemmelser i andre jurisdiktioner.
Forskrifterne om betalingstjenester og betalingstjenesteudbydere og udstedelse af elektroniske penge samt meddelelsen om betalingsinstitutters og elektroniske pengeinstitutters informationssystemer og dataudvekslingstjenester inden for betalingstjenesteudbydere blev offentliggjort i Lovtidende dateret. 1. december 2021. der fastsættes en overgangsperiode på et år fra ikrafttrædelsesdatoen for at overholde alle nye bestemmelser, der indføres ved forordningen. Forordningen ophæver den tidligere forordning, nemlig forordningen om betalingstjenester og udstedelse af elektroniske penge og betalingsinstitutter og elektroniske pengeinstitutter, og har til formål at regulere betalingsinstitutters og elektroniske pengeinstitutters drift og tjenester.1
Overensstemmelse med forordningen om betalingstjenester og tjenesteudbydere til udstedelse af elektroniske penge og betalingstjenester er kravene til ansøgninger om aktivitetstilladelser blevet skærpet gennem en vurdering i to faser: en informationsundersøgelse og en afsluttende fase. Virksomhedsnavnet på en virksomhed, der ansøger om aktivitetstilladelse, skal indeholde sætninger, der angiver, at der er tale om et betalingsinstitut eller et elektronisk pengeinstitut, og ansøgningsgebyret for en autorisation til en autorisation er reguleret til TL 500.000. Derudover er selskabets hemmelige indbetalte kapital øget til 5,5 millioner lire for betalingsinstitutter, der udelukkende leverer formidlingstjenester til betaling af fakturaer, 9 millioner lire for andre betalingsinstitutter og 25 millioner lire. lire for elektroniske pengeinstitutter. Herudover skal institutioner ifølge forordningen nu betale en licensafgift på 1 million lira ved opnåelse af aktivitetstilladelse.1
Udbydere af betalingstjenester har et betydeligt ansvar og er forpligtet til at opnå en CBR-licens. Derudover er betalingstjenesteudbydere forpligtet til at opretholde fortrolighed i overensstemmelse med tyrkisk lov, nemlig bankloven, den tyrkiske handelslov, den tyrkiske straffelov og loven om beskyttelse af personoplysninger. Denne forpligtelse begrænser deling af data på en måde, der kunne opfattes som konkurrencefremmende. Lov nr. 7192, som indfører en række ændringer til lov nr. 6493, bestemmer dog, at CBR har beføjelse til at vedtage vedtægter, der kan kræve, at betalingstjenesteudbydere udveksler data med andre betalingstjenesteudbydere. I denne henseende kan personlige økonomiske data om kunder i banker i overensstemmelse med forordningen om bankinformationssystemer og elektroniske banktjenester overføres til tredjeparter, nemlig tredjepartsudbydere, med kundens tilladelse. I denne model er finansielle data, der tilhører kunder og ikke deles mellem banker, ikke længere private for banker og hostes på en fælles platform efter anmodning og med kundens samtykke, hvilket gør dataene tilgængelige for fintech-virksomheder.1
