Du kan se på regler og bestemmelser i andre jurisdiktioner.
Efter indførelsen og ikrafttrædelsen af EU-forordningen om europæiske erhvervscrowdfunding-tjenesteudbydere (Crowdfunding-forordningen), er de særlige indenlandske crowdfunding-ordninger, der adskilte sig på tværs af Den Europæiske Union, blevet afskaffet. Således er et nyt sæt regler vedrørende betingelserne for driften af crowdfunding-platforme, omfanget af tilladte aktiviteter og autorisationskrav nu samlet i alle EU-medlemsstater. Crowdfunding-forordningen har til formål at fremme grænseoverskridende crowdfunding-tjenester og lette udøvelsen af friheden til at levere og modtage disse tjenester på hjemmemarkedet.1
Ifølge Crowdfunding-reglementet er der tre typer deltagere: projektejere, der tilbyder projektfinansiering; investorer, der finansierer det foreslåede projekt (kunder); og en formidlende organisation i form af en crowdfunding-tjenesteudbyder, der forbinder projektejere og investorer gennem en online platform.2
Crowdfunding-forordningen opstiller ensartede krav til udbud af crowdfunding-tjenester, til organisering, autorisation og tilsyn med crowdfunding-tjenesteudbydere og til drift af crowdfunding-platforme samt til gennemsigtighed og markedsføringskommunikation vedrørende udbud af crowdfunding-tjenester i EU. Crowdfunding-forordningen finder anvendelse på crowdfunding-tjenester, der består i i fællesskab at facilitere modtagelse og transmission af kundeordrer og placere omsættelige værdipapirer eller berettigede instrumenter til crowdfunding-formål uden fast tilsagn på en offentlig platform, der giver ubegrænset adgang for investorer.2
For crowdfunding, der ikke er omfattet af Crowdfunding-forordningen (f.eks. crowdfundingydelser leveret til forbrugerprojektejere eller crowdfundingforslag på under 5 mio. EUR), antages det, at den eksisterende nationale behandling gælder. Den konkrete vurdering af, om en tjeneste eller organisation vil være omfattet af Crowdfunding-forordningen (krav om autorisation som udbyder af crowdfunding-tjenester), skal dog overvejes fra sag til sag.1
Kreditbaseret crowdfunding kan kræve en af to licenser: enten en betalingsinstitutlicens eller en låneinstitutlicens. Det afgørende er, om det kun er virksomheden, der driver crowdfunding-platformen, der overfører midler eller yder lån.2
Finanstilsynet understregede, at finanslovgivningen ud over ovenstående licenskrav stiller yderligere krav til platformsudbydere og projektejere. Disse kan omfatte overholdelse af MiFID-krav til investorbeskyttelse (herunder kontrol af berettigelse) og AML-relaterede krav.3
Aktiebaseret crowdfunding giver investorer mulighed for at investere i specifikke projekter i bytte for ejerskab af aktier eller andre former for ejerskab af udstederen. Investorbeskyttelsesregler gælder ofte for aktiebaseret crowdfunding. For eksempel kan en projektejer eller platformsudbyder være forpligtet til at udarbejde et prospekt og foretage investordue diligence, før projektet kan finansieres. Der er forskellige typer tilladelser afhængigt af den udførte aktivitet, da aktiebaseret crowdfunding kan omfatte både en enkelt-formålstransaktion såsom et børsnoteret udbud og transaktioner forbundet med en kollektiv investeringsordning. AML og kender kravene fra dine kunder, som altid skal respekteres.2
Med en FAIF-licens er det muligt at skabe en kollektiv investeringsstruktur, der har til hensigt at rejse kapital fra en række investorer til at investere i overensstemmelse med en specificeret investeringsstrategi. Investeringer skal foretages i overensstemmelse med en bestemt investeringspolitik i investorernes interesse. Det er også muligt at få tilladelse til accessoriske ydelser, herunder investeringsrådgivning, samt modtagelse og distribution af ordrer relateret til finansielle instrumenter. For eksempel kan denne struktur omfatte levering af crowdfunding-tjenester eller være en crowdfunding-platform.2
Det licenserede investeringsselskab kan i relation til crowdfunding-platformen stå for opbevaring af aktiver, modtagelse, overførsel og udførelse af ordrer vedrørende finansielle instrumenter udstedt af enkelte projektejere, samt for at rådgive investorer om investeringer. Platforme, der har en investeringsselskabslicens, kan også opnå en licens til at deltage i investeringer for egen regning og administrere MTS.2
Afhængigt af typen af licens kan udbydere af crowdfunding-platforme være forpligtet til at overholde investorbeskyttelsesregler såsom kundekategorisering, kundeaftaler, informationsforpligtelser og krav til egnethedstest.2
Crowdfunding-platforme, der ikke er underlagt Crowdfunding-forordningen, er generelt underlagt lov om bekæmpelse af hvidvaskning af penge (AML-loven). Virksomheder underlagt AML-loven skal udarbejde en risikovurdering og på baggrund heraf interne politikker og procedurer, der specifikt beskriver, hvordan virksomheden vil håndtere og forebygge risikoen for misbrug til hvidvask og terrorfinansiering.2
En virksomhed, der leverer en crowdfunding-platform, skal overholde kravene i forbrugeraftaleloven. Da peer-to-peer-udlånsplatforme normalt tilbyder deres tjenester online, skal forbrugerbeskyttelsesregler overholdes, når de sælger online. Efter lovens § 14 skal leverandøren give forbrugeren visse oplysninger, inden der indgås aftale om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser.2
Juridisk støtte til FinTech- og Blockchain-projekter
Omfattende juridiske tjenester til virksomheder om selskabsret, skatteret, lovgivning om kryptovaluta, investeringsaktiviteter
Deltagelse som advokat i investeringsventurefonde, gennemførelse af M&A venture-aftaler inden for IT, support til iGaming og forretningsaktiver
