Du kan se på regler og bestemmelser i andre jurisdiktioner.
Betalingstjenester kan leveres af ikke-bankvirksomheder: enten et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut i henhold til § 9 i betalingsloven. Disse institutioner skal ansøge om en specifik tilladelse hos Finanstilsynet, enten en fuld tilladelse eller en begrænset tilladelse, hvis visse tærskler er opfyldt. Dokumentations- og omfangskravene for den begrænsede tilladelse er mindre stringente, og processen for at opnå denne tilladelse anses for at være tilsvarende hurtigere. Finanstilsynet har tre måneder til at behandle en ansøgning fra datoen for modtagelsen af en fuldstændig ansøgning (dvs. en ansøgning, der indeholder alle de nødvendige oplysninger og bilag, som Finanstilsynet skal bruge for at behandle ansøgningen). Der opkræves ingen startgebyrer til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningen. Men når tilladelsen er givet, vil betalingstjenesteudbyderen blive underlagt en årlig gebyrregulering.1
Hvis virksomheden kun overfører midler mellem parter, skal tjenesteudbyderen højst sandsynligt søge om tilladelse som betalingsinstitut. Tilstedeværelsen af en licens til levering af betalingstjenester giver dig mulighed for at udføre formidlingsaktiviteter relateret til forlig mellem de to parter; for eksempel ved at overføre: (1) det oprindelige lån fra investoren til projektejeren; (2) renter; eller (3) betalinger. En pengeoverførsel kan iværksættes på en række måder, hvor den særlige måde, hvorpå ydelsen leveres, vil være afgørende for, hvilken autorisation der kræves i henhold til betalingsloven.1
Deltagelse som advokat i investeringsventurefonde, gennemførelse af M&A venture-aftaler inden for IT, support til iGaming og forretningsaktiver
Vi arbejder for internationale små og mellemstore virksomheder, start-ups og teleselskaber
Juridisk støtte til FinTech- og Blockchain-projekter
