Du kan se på regler og bestemmelser i andre jurisdiktioner.
I Japan bruges i øjeblikket en tilgang til "blød lovgivning" til styring af kunstig intelligens, hvilket fremmer frivillig overholdelse gennem anbefalinger i stedet for juridiske forpligtelser. Ministeriet for Økonomi, Handel og Industri (METI) udsendte frivillige retningslinjer i januar 2022 med det formål at fremme god praksis blandt udviklere af kunstig intelligens. Derudover har Japan udviklet Hiroshima-principperne for at fremme sikker og pålidelig kunstig intelligens på globalt plan.1
Imidlertid foreslår en arbejdsgruppe fra det Liberale Demokratiske Parti en tilgang kaldet "hård lov", kaldet "Grundlæggende lov om udvikling af ansvarlig kunstig intelligens". Den foreslåede lov vil regulere visse modeller af generativ kunstig intelligens ved at pålægge statslig kontrol, periodisk rapportering og forpligtelser for udviklere at overholde. Denne nye lov repræsenterer et betydeligt skift fra Japans nuværende regulatoriske strategi til en mere forpligtende retlig ramme.2
I Japan er der i øjeblikket ingen specifikke love, der regulerer udviklingen, brugen eller leveringen af kunstig intelligens. Men det foreslåede "Grundlæggende lov om udvikling af ansvarlig kunstig intelligens" kan etablere en grundlæggende retlig ramme for systemer og applikationer af kunstig intelligens.2
I Japan er der flere eksisterende love, der, selvom de ikke specifikt er beregnet til kunstig intelligens, påvirker udviklingen og brugen af den. For eksempel sikrer loven om gennemsigtighed på digitale platforme retfærdighed og gennemsigtighed i transaktioner for store online handelsplatforme og digitale reklamevirksomheder, mens loven om finansielle instrumenter og børshandel regulerer algoritmisk højhastighedshandel ved at kræve registrering af dem, der styrer disse systemer, og føre transaktionsregistre.2
Civillovbogen giver mulighed for at anlægge søgsmål i sager om krænkelse af retten til ære og værdighed mod personer, der instruerer kunstig intelligens til at skabe og offentliggøre ærekrænkende indhold. Ophavsretsloven og loven om beskyttelse af personoplysninger finder anvendelse på uberettiget brug af kunstig intelligens. Derudover kan straffeloven regulere forskellige lovovertrædelser relateret til kunstig intelligens, såsom bagvaskelse, hindring af forretning ved at skabe falsk indhold med kunstig intelligens og uautoriserede kommandoer til andre computere. Disse love samlet set påvirker praksis med at bruge kunstig intelligens i Japan, selv uden specifikke reguleringer om kunstig intelligens.2
I Japan er der ingen juridisk anerkendt definition af "kunstig intelligens". Udkast til anbefalinger om kunstig intelligens til virksomheder, offentliggjort af Ministeriet for Økonomi, Handel og Industri (METI) og Ministeriet for Indre Anliggender og Kommunikation, anerkender manglen på en fast definition af kunstig intelligens og understreger kompleksiteten ved at definere dets anvendelsesområde strengt. Ikke desto mindre i disse udkast til anbefalinger betragter METI kunstig intelligens som et abstrakt begreb, der dækker både kunstig intelligens-systemer samt software og maskinlæringsprogrammer.3
I øjeblikket er der ingen specifikke love eller reguleringer rettet mod direkte regulering af udvikling, brug eller spredning af kunstig intelligens. Derudover klassificeres kunstig intelligens eller kunstig intelligenssystemer normalt ikke efter risiko i de eksisterende retningslinjer og principper i Japan. Ikke desto mindre er der rapporter om, at visse embedsmænd ser behovet for at vedtage en risikovurderingsbaseret tilgang.4
I øjeblikket er der ingen specifikke love eller reguleringer i Japan, der er rettet mod direkte regulering af udviklingen, brugen eller leveringen af kunstig intelligens. Ikke desto mindre fremhæver METIs udkast til anbefalinger principper, som Japan stræber efter at overholde. Disse principper understreger forskellige aspekter:
Først og fremmest skal kunstig intelligens-applikationer fungere med fokus på mennesket og sikre, at de ikke overtræder grundlæggende menneskerettigheder, beskyttet af både nationale og internationale standarder. Dette princip understreger vigtigheden af etiske aspekter i udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens.5
For det andet skal lovgivere og forretningsledere, der beskæftiger sig med kunstig intelligens, have en omfattende forståelse af AI-teknologier samt have de relevante viden og etiske rammer. Dette sikrer ansvarlig og effektiv brug af kunstig intelligens i samfundet, idet potentielle risici tages i betragtning og fordelene maksimeres.5
For det tredje forbliver beskyttelse af fortrolighed en central udfordring. Interessenter anbefales at behandle persondata forsigtigt med henblik på at tage hensyn til deres følsomhed og vigtighed. Dette princip svarer til bredere bestræbelser på at beskytte individets rettigheder i en verden, der bliver stadig mere digitaliseret og sammenkoblet.5
Japan stræber efter at finde en balance mellem at udnytte de potentielle fordele ved kunstig intelligens og at håndtere de tilknyttede risici. Dette inkluderer forbedring af offentlig sikkerhed og bæredygtighed, som er nøgleaspekter ved fremme af kunstig intelligens-applikationer.5
At fremme retfærdig konkurrence i det globale landskab for kunstig intelligens er vigtigt. At sikre lige vilkår blandt lande og deltagere fremmer innovation og forhindrer monopolpraksis, der kan bremse teknologisk fremskridt.5
Gennemsigtighed, ansvarlighed og retfærdighed spiller en central rolle i et "samfund, der er klar til kunstig intelligens". Beslutningsprocesserne skal være gennemsigtige, ansvarlige og fri for fordomme for at opretholde tilliden til kunstig intelligens-teknologier og reducere potentiel diskrimination.5
Endelig fremmer samarbejdet mellem akademiske institutioner, forskningsinstitutter og industrien innovation inden for kunstig intelligens. Regeringer spiller en afgørende rolle i at lette regulatoriske reformer, der støtter et gunstigt miljø for forskning og udvikling inden for kunstig intelligens, hvilket i sidste ende bidrager til en mere effektiv og gavnlig udvikling af samfundet.5
Disse principper er generelt rettet mod at føre Japan mod en ansvarlig og bæredygtig integration af kunstig intelligens-teknologier i samfundet, idet der tages hensyn til etiske spørgsmål og maksimering af samfundsfordele.5
Flere ministerier og agenturer, herunder Ministeriet for Økonomi, Handel og Industri, Ministeriet for Indre Anliggender og Kommunikation, Agenturet for Kultur (især med hensyn til ophavsrettigheder) samt Kommissionen for Persondata, spiller en betydelig rolle i udviklingen og fremme af anbefalinger om kunstig intelligens. Selvom disse anbefalinger ikke er juridisk bindende, har de en betydelig indflydelse og følges bredt af både virksomheder og offentligheden i Japan.2
