Du kan se på regler og bestemmelser i andre jurisdiktioner.
Innovative finansieringsløsninger og forretningsmodeller relateret til betalingstjenester er typiske områder, hvor fintech-virksomheder driver forretning i Tyskland. Regulatorer har i flere år forsøgt at finde en holdning til kollektive investeringsordninger, balancere regulering for at beskytte investorer, især detailinvestorer, og give mulighed for innovative løsninger, der også kan tjene detailinvestorers interesser. I sidste ende er både EU og tyske lovgivere nået til den konklusion, at de regulatoriske krav, der gælder for investeringsforretningsmodeller generelt (med forbehold for begrænsede privilegier) også gælder for kollektive investeringsordninger. Tilsvarende anvender tyske lovgivere og BaFin på digitale markeder generelt det teknologineutrale princip om "samme forretning, samme risiko, samme regulering." Det nøjagtige omfang af gældende krav, især vurderingen af, om et licenskrav kan udløses under KWG eller WpIG, kræver således normalt en dybdegående analyse af den specifikke forretningsmodel og skal overvejes fra sag til sag. basis. - sagsgrundlag.1
Inden for crowdfunding vedtog EU-lovgiver i oktober 2020 en paneuropæisk forordning, der etablerer en omfattende reguleringsordning for EU-crowdfunding-tjenesteudbydere til erhvervslivet, ECSPR, som blev direkte anvendelig i alle EU-medlemslande som en enkelt EU-standard. til kredit- og aktiecrowdfunding fra november 2021.1
Hvorvidt der gælder regler for peer-to-peer-udlån, og i givet fald hvilke, afhænger af den konkrete forretningsmodel. Crowdfunding baseret på donationer fra investorer til støtte for et særligt projekt (crowd-sponsorat) er generelt ikke underlagt finansiel regulering. Hvis investoren imidlertid modtager en økonomisk fordel af sin investering; for eksempel ved at deltage i et projekts fremtidige overskud (crowdinvesting) eller ved at modtage refusion med eller uden renter (crowdlending), gælder særlige regler. Disse regler kan opdeles i dem, der er underlagt tilsynslovgivning, forbrugerbeskyttelseslovgivning og kapitalmarkedslovgivning. Fra den 10. november 2021 gælder en særlig behandling for crowdfunding-tjenesteudbydere i overensstemmelse med ECSPR og de relevante bestemmelser i tysk lov.2
Peer-to-peer-udlån i form af crowdfunding eller crowdlending kan have konsekvenser under finanstilsynslovgivningen for långiveren, låntageren og platformen. Hovedproblemet er relateret til mulige licenskrav. Det er især nødvendigt at tage hensyn til kravet om tilladelse til udlånsvirksomheden. Et tilladelseskrav opstår, hvis kreditor handler i kommercielle formål eller på en måde, der kræver kommerciel aktivitet. Det er nok, hvis långiveren har til hensigt at gentagne gange engagere sig i kreditforretning for profit.3
Modtagelse af indskud til kommercielle formål eller i et omfang, der kræver en kommerciel aktivitet, er også underlagt licens. Disse krav kan blive relevante for alle involverede parter; for eksempel en platform, hvis den har midler leveret af långivere, indtil midlerne overføres til en eller flere låntagere. Hvis platformen opfylder denne funktion og overfører midler fra investorer til låntagere, kan platformen også være underlagt licens under ZAG til at levere betalingstjenester. Licenskravet under KWG kan også blive relevant for investorer, der yder midler til en eller flere låntagere. Selv låntagere kan være underlagt licens til at drive en indlånsvirksomhed, når de modtager midler fra platformen eller investorer.1
Betragtning af disse reguleringsmæssige begrænsninger involverer peer-to-peer-udlånsforretningsmodeller i Tyskland typisk en frontbank, der har licens til at udlåne og acceptere indlån. I disse modeller yder den indskydende bank lån til låntagere, og banken refinansierer lånene ved at sælge de tilbagebetalingskrav, der opstår heraf, til en platform for videresalg til investorer eller direkte til investorer, som i sidste ende modtager et tilbagebetalingskrav mod låntager. De forskellige forretningstransaktioner mellem de involverede parter i forbindelse med kreditgivning er indbyrdes afhængige af forudsætninger. Banken er således kun forpligtet til at forlænge lånet, hvis investorerne har forpligtet sig til at stille tilstrækkelige midler til rådighed til at købe de tilbagebetalingskrav, der følger af lånet. Platformen, som normalt er en fintech-virksomhed, fungerer som mægler i denne model, der forbinder investorer og låntagere.1
Denne struktur er normalt ikke kritisk for investorerne, da de kun modtager et indløsningskrav, som ikke er licenspligtigt, forudsat at købet ikke sker under en rammeaftale. I sidstnævnte tilfælde kan det være nødvendigt at give licens til udførelsen af factoringaktiviteter. For låntagere er denne model heller ikke et problem. Du tænker måske, hvis de er i indlånsbranchen. I henhold til tysk lovgivning er det dog almindeligt accepteret, at lån fra en autoriseret bank ikke er ensbetydende med at tage indskud. I denne model har frontbanken de nødvendige licenser, så spørgsmålet er, om platformen udfører kommercielle aktiviteter i overensstemmelse med kravene i licensen.1
Fra november 2021 er crowdfunding-tjenesteudbydere i EU underlagt en enkelt reguleringsordning fastsat i ECSPR. Nøglekonceptet for ECSPR er "crowdfunding-tjeneste", defineret som samordningen af investorers og projektejeres interesser i at finansiere en virksomhed gennem brugen af en crowdfunding-platform og består i at lette udbuddet af lån eller placeringer uden fast forpligtelse, som nævnt i MiFID II, om omsættelige værdipapirer og berettigede instrumenter til crowdfunding-formål udstedt af projektejere eller en virksomhed med særlige formål, samt accept og transmission af kundeordrer vedrørende disse omsættelige værdipapirer og berettigede instrumenter til crowdfunding-formål.1
Følgende er uden for rammerne af ECSPR:
Overensstemmelse hermed er EU-prospektforordningen blevet ændret i overensstemmelse hermed, så forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt ikke gælder for et offentligt udbud af værdipapirer fra en crowdfunding-tjenesteudbyder, der er autoriseret i henhold til ECSPR, forudsat at den ikke overstiger ovenstående tærskel. En tilsvarende forklarende bestemmelse vedrørende undtagelsen i henhold til EU-prospektforordningen er medtaget i den tyske WpPG.1
Henhold til ECSPR skal udbydere af crowdfunding-tjenester ansøge om en tilladelse fra den nationale tilsynsmyndighed i deres EU-medlemsstat og skal være registreret hos ESMA-registret (European Securities and Markets Authority), som omfatter alle aktive crowdfunding-platforme. ECSPR etablerer ensartede krav til levering af crowdfunding-tjenester, herunder tilsynskrav (garantier er typisk på mindst 25.000 €), effektiv og forsvarlig forvaltning, minimumskrav til due diligence for ejere af projekter, der skal tilbydes på crowdfunding-platformen, og krav . behandling af klager og interessekonflikter. ESMA har offentliggjort 12 udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder under ECSPR om emner som håndtering af klager, interessekonflikter, ansøgning om tilladelse, central investeringsinformation og informations- og rapporteringsforpligtelser, som i øjeblikket er under høring.1
ECSPR forventes at lette udviklingen af crowdfunding-platforme og levering af grænseoverskridende crowdfunding-tjenester. Det er stadig at se, hvordan ECSPR vil påvirke crowdfunding-forretningen i fremtiden.1
Tyskland har ligesom resten af EU relativt strenge forbrugerbeskyttelsesregler. Det gælder også for forbrugslån. Derfor pålægger en direkte kontrakt mellem en långiver og en låntager formidlet af en peer-to-peer udlånsplatform vidtrækkende informationsforpligtelser for långiveren i henhold til § 491 ff. BGB forudsat, at långiveren handler i kommercielle formål, og låntageren er en forbruger. I betragtning af den typiske struktur for peer-to-peer-udlånsplatforme i Tyskland, skal den avancerede bank, der er implementeret i strukturen, normalt opfylde disse forpligtelser.1
Betragtning af, at peer-to-peer-udlånsplatforme normalt tilbyder deres tjenester online, bør der tages hensyn til forbrugerbeskyttelsesbestemmelser om fjernsalg (afsnit 312a ff. BGB). Disse regler er baseret på EU-lovgivningen og bør generelt ikke være forskellige mellem EU-medlemsstaterne.1
Omfattende juridiske tjenester til virksomheder om selskabsret, skatteret, lovgivning om kryptovaluta, investeringsaktiviteter
Juridisk støtte til FinTech- og Blockchain-projekter
Deltagelse som advokat i investeringsventurefonde, gennemførelse af M&A venture-aftaler inden for IT, support til iGaming og forretningsaktiver
