Du kan se på regler og bestemmelser i andre jurisdiktioner.
Custody Business Licensing Requirement, indført af KWG i 2020, kan betragtes som det første fintech-fokuserede eller i det mindste fintech-fokuserede licenskrav i henhold til tysk lov. Tilsvarende ændringer af KWG blev foretaget i løbet af implementeringen af EU's femte direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge (AML), men uden et lovkrav i henhold til EU-lovgivningen for sådanne ændringer af KWG. Relevant § 1(1a), proposition 2, nr. 6 i KWG definerer opbevaring af kryptovalutaer som lagring, styring og beskyttelse af kryptografiske værdier eller private kryptografiske nøgler, der bruges til at opbevare, opbevare eller overføre kryptografiske værdier som en tjeneste til andre. Kryptografiske værdier, der nu eksplicit er inkluderet i kataloget over finansielle instrumenter i henhold til § 1(11), punktum 1, nr. 10 i KWG, defineres som digitale værdigengivelser, der ikke er udstedt eller garanteret af en centralbank eller statslig instans. og har ikke lovbestemt valuta eller penge, men accepteres af enkeltpersoner eller juridiske enheder som et udvekslings- eller betalingsmiddel eller tjener investeringsformål og kan overføres, opbevares og sælges elektronisk. Derfor inkluderer udtrykket kryptovalutaværdi ikke kun kryptovalutaer såsom bitcoin, men også investeringstokens. Den brede definition af begreberne "cryptocurrency value" og "cryptocurrency custody business" (inklusive aktiviteter relateret til private kryptografiske nøgler) fører til en lang række nye licenskrav. KWG giver dog mulighed for visse dispensationer, da udbydere af cryptocurrency-depot, der retter sig mod denne type finansiel service (dvs. ikke udfører nogen anden reguleret aktivitet), ikke er forpligtet til at overholde alle regulatoriske forpligtelser, der gælder for andre finansielle tjenesteudbydere. . I stedet er disse udbydere af cryptocurrency-depottjenester undtaget fra generelle kapital- og likviditetskrav i henhold til kapitalkravsforordningen (CRR), den nyligt ændrede CRR II og visse andre regler. Krav til startkapital, bestyrelsesmedlemmers omdømme, forsvarlig forretningsorganisation og tilhørende rapporteringspligt gælder dog stadig. BaFin har givet yderligere rådgivning vedrørende cryptocurrency-depotvirksomhed.1
Samtidig er den licensordning, der kan gælde for fintech-forretningsmodeller, under konstant udvikling i EU og derfor i Tyskland. Dette inkluderer ændringer i licensordningen vedrørende fintech-virksomheder, som introduceret af den nye EU-lovgivning om europæiske Crowdfunded Business Service Providers (ECSPR), som også krævede ændringer i den tyske lovramme, den foreslåede EU-forordning om kryptoaktivmarkeder. (MiCA) og nyere værdipapirdematerialiseringslovgivning. Selvom det ligger uden for rammerne af dette diagram at udvikle licenskrav for hver enkelt fintech-forretningsmodel, kan det være værd at illustrere licenskravene med henvisning til robo-advisor-forretningsmodellen, da de er blevet populære i Tyskland i de senere år. .2
Kryptovalutaer som bitcoin har utvivlsomt skabt en udfordring for tysk lovgivning i forhold til regulering, civilret og beskatning. En vis klarhed er opnået gennem den juridiske definition af kryptografiske værdier (såsom Bitcoin) på grund af implementeringen af det femte EU AML/CFT-direktiv i tysk lov i 2020. Kryptovalutaværdier er nu inkluderet i kataloget over finansielle instrumenter fra KWG og WpIG, så forskellige aktiviteter relateret til kryptografiske værdier klart er underlagt visse licenskrav. Derudover er cryptocurrency-depot blevet indført som en ny type finansiel service, der er underlagt et licenskrav under KWG.2
Kryptovalutaværdier defineres som digitale repræsentationer af værdi, der ikke er udstedt eller garanteret af en centralbank eller statslig instans og ikke har den lovbestemte status som en valuta eller penge, men accepteres af enkeltpersoner eller enheder som et udvekslingsmiddel eller betaling eller som tjener investeringsformål, og som kan transmitteres, opbevares og sælges elektronisk. Denne brede definition sigter mod at dække al brug af virtuelle valutaer, herunder som investeringsmiddel. Mens definitionen af kryptoværdi ikke kun omfatter tokens med udvekslings- og betalingsfunktioner (herunder kryptovalutaer), som kan falde ind under finansielle instrumenter som "regningsenheder" i betydningen af § 1(11), sætning 1. , nr. 7 KWG og § 2, stk. 5, nr. 7 WpIG, samt poletter, der anvendes til investeringer. Disse værdipapirer eller investeringsbeviser kan også kvalificeres som investeringsprodukter, gældsinstrumenter eller andele i kollektive investeringsordninger i overensstemmelse med KWG's § 1, stk. 11, punktum 1, nr. 2, 3 eller 5, og § 2, stk. 2. , 3 eller 5 WPG.3
Kryptovaluta omfatter ikke indenlandske og udenlandske lovlige betalingsmidler, elektroniske penge, pengeværdi i betalingsinstrumenter underlagt den begrænsede netværksundtagelse i betydningen af PSD II og betalingstransaktioner fra elektroniske kommunikationsnetværk eller -tjenesteudbydere. Elektroniske værdibeviser til køb af varer eller tjenesteydelser fra udstederen eller en tredjepart, der har til formål at tjene en økonomisk funktion over for udstederen alene gennem indløsning, og derfor ikke kan handles, og som følge af deres design ikke afspejler, er undtaget. investorernes forventninger til præstation, værdibevis eller den samlede præstation af udstederens eller tredjemands virksomhed med hensyn til værdi eller regnskabsmæssighed.2
Ændringerne vedrørende værdien af kryptovalutaer afspejler til en vis grad den tidligere administrative praksis fra BaFin, som tog de første skridt i retning af regulering af kryptovalutaer i Tyskland, idet de antog en bred fortolkning af udtrykket "finansielt instrument" i betydningen af KWG. . Denne tilgang blev delvist kritiseret og blev ikke delt i afgørelsen fra den højere regionale domstol i straffesagen.2
Nylige ændringer fra KWG, som efterfølgende blev afspejlet i WpIG, løste striden om kvalificeringen af kryptovalutaer som finansielle instrumenter og bragte dermed mere juridisk klarhed. Den tyske lovgiver ændrede dog kun definitionen af "finansielt instrument" til licensformål og ikke i forhold til adfærdsreglerne i WpHG, som reelt afspejler bestemmelserne i MiFID II. En tjenesteudbyder, der driver et kryptovalutamarked, kan således være underlagt licenskrav for en multilateral handelspladsoperatør i henhold til KWG og WpIG, men kan ikke være forpligtet til at overholde de adfærdsregler, der er fastsat for disse operatører i WpIG. .2
På den baggrund bør de juridiske risici forbundet med de respektive forretningsmodeller nøje analyseres, og om og hvilke licenskrav og adfærdsregler, der kan være gældende. Især køb og køb af kryptovalutaer i tjenesteudbyderens eget navn på andres regning kan udgøre en bankvirksomhed i form af en kernemæglervirksomhed. Derudover kan kryptokurrency-mæglervirksomhed i licensformål udgøre investeringsmæglervirksomhed, mens rådgivning om køb eller salg af kryptovalutaer kan betragtes som investeringsrådgivning. Derudover kan driften af en platform, hvorpå kryptovalutaer kan handles, kvalificere sig som en multilateral handelsplatform i henhold til § 2(2), nr. 6 i WpIG og kan derfor være underlagt licens. Aktiviteter relateret til opbevaring, styring og beskyttelse af kryptografiske værdier eller private kryptografiske nøgler kan også falde ind under den nyligt regulerede kryptolagringsvirksomhed. Denne nye type finansiel service og det tilhørende licenskrav kan gælde for indenlandske virksomheder såvel som for grænseoverskridende tjenesteudbydere og deres agenter, som har til hensigt at tilbyde eller allerede har tilbudt disse tjenester.2
Hverken minedrift eller køb eller salg af kryptovaluta på egne vegne og for egen regning kræver dog ingen licens. Således kan kryptovalutaer generelt bruges som betalingsmiddel og genereres ved minedrift uden nogen særlig tilladelse.2
Fra et civilretligt perspektiv er mange spørgsmål endnu ikke endeligt besvaret. Usikkerheden starter med den gældende jurisdiktion og love generelt for kryptovalutaer. Disse spørgsmål bliver relevante, hvis for eksempel enheder af cryptocurrency overføres eller pantsættes. Derudover er det stadig uklart, hvilke oplysningsforpligtelser der gælder i kryptovalutatransaktioner.2
Interessant nok er den normalt komplekse skatteanalyse i det mindste delvist afklaret for kryptovalutaer takket være EU-Domstolens dom.2
Overensstemmelse med principperne i denne afgørelse, som er indarbejdet i tysk skattelovgivning, er udveksling af almindelige valutaer til bitcoins (eller sammenlignelige kryptovalutaer) og omvendt ikke momspligtig i henhold til § 4, nr. 8b i stk. cirkulationsloven. Skattekode. Derudover er brugen af bitcoins eller lignende kryptovalutaer som betalings- og mineproces skattefri.4
Andre transaktioner relateret til kryptovalutaer kan dog være underlagt skattelovgivningen.2
Fra et regnskabsmæssigt perspektiv kan enheder af kryptovalutaer såsom bitcoin overføres, så det synes nødvendigt at redegøre for dem som aktiver på balancen.2
Hvis de kvalificeres som aktiver, der kun understøtter virksomheden i en kort periode (omsætningsaktiver), skal de muligvis behandles som "andre aktiver" i overensstemmelse med § 266, stk. 2, B II, nr. 4, i erhvervsloven. Kode (HGB). ). Hvis enheder af kryptovalutaer kvalificeres som aktiver, der understøtter en virksomhed i en længere periode (anlægsaktiver), skal de bogføres som erhvervede immaterielle aktiver i henhold til § 266, stk. 2, AI, nr. 2 HGB.2
En ICO er et salg af virtuelle tokens for at rejse midler til et generelt virksomhedsformål eller et specifikt projekt, som normalt beskrives mere detaljeret i en hvidbog. Afhængigt af ICO'ens struktur kan tokens købes med fiat eller virtuelle valutaer og kan give visse rettigheder, såsom deltagelsesrettigheder og overskudsdeling, eller slet ingen rettigheder. Mens diskussionerne og strukturerne af ICO'er og tokens stadig er i forandring, kan de tokens, der kan tilbydes i en ICO, opdeles i følgende kategorier:
Denne grove kategorisering, i overensstemmelse med BaFins generelle tilgang, viser, at tokens kan variere betydeligt. Som ændret af KWG den 1. januar 2020 vil tokens med udvekslings- og betalingsfunktioner og tokens, der bruges til investeringer (for eksempel sikkerhedstokens og investeringstokens), sandsynligvis falde ind under den brede definition af kryptografiske værdier og dermed udgøre finansielle instrumenter . i overensstemmelse med KWG (bortset fra den mulige klassificering af disse tokens som andre typer finansielle instrumenter, som skal vurderes fra sag til sag) og WpIG.2
Derfor bør hver ICO omhyggeligt analyseres i forhold til dens lovgivningsmæssige og kapitalmarkedskrav. BaFin bestemmer anvendeligheden af relevant lovgivning, herunder KWG, WpIG, ZAG, WpPG, KAGB og VermAnlG, fra sag til sag, afhængigt af specifikke kontraktvilkår. Hvis tokens ligner deltagelsesrettigheder, der kan klassificeres som værdipapirer under WpPG eller investeringer under VermAnlG, kan et token-prospekt være påkrævet, medmindre der gælder en undtagelse, især for crowdfunding-tjenester i henhold til ECSPR.2
Spørgsmålet om fuldt digitaliserede værdipapirudbud har været genstand for omfattende diskussioner i de senere år og blev støttet i et fælles papir udgivet af det tyske forbundsfinansministerium og det tyske forbundsjustitsministerium vedrørende de fremtidige lovgivningsmæssige rammer for blockchain-baserede værdipapirer og krypto-tokens. I lyset af de mål, der forfølges med dette dokument, har den tyske lovgiver vedtaget en ny lov (loven om elektroniske værdipapirer (eWpG), der træder i kraft fra juni 2021), som indførte den valgfri og delvise dematerialisering af værdipapirer. eWpG introducerer begrebet "elektronisk sikkerhed", defineret som et ejendomsobjekt, som er underlagt en ejendomsret. Den nye lov giver udstedere et valg mellem to typer dematerialiserede værdipapirer. Den første type er underlagt registrering hos en central depositar i henhold til forordningen om værdipapircentralen (Clearstream Banking AG i Tyskland) eller hos en autoriseret depotbank. Den anden type er kryptoværdipapirer registreret i kryptoværdipapirregisteret, normalt på basis af DLT, som vedligeholdes af udstederne selv eller af andre. Som sådan kræver vedligeholdelsen af cryptocurrency-værdipapirregistre en BaFin-licens og er underlagt regulatorisk tilsyn. Med dette skridt følger den tyske lovgiver andre europæiske landes vej mod dematerialisering af værdipapirer.5
Ud over prospektkravet kræver enhver professionel service, der ydes i forbindelse med handel med tokens, herunder en aftale om at erhverve, sælge eller købe tokens, når de kvalificeres som regningsenheder eller kryptografiske værdier, generelt en licens fra BaFin. Derudover bør tokenudstedere være opmærksomme på, at forbrugerbeskyttelseslovgivning kan gælde for salg af tokens over internettet. Værtskontrakten kan således kvalificeres som en fjernsalgsaftale, der giver anledning til en informationspligt i henhold til § 312(i) BGB. Forudsat at kontrakten behandles som en finansiel tjenesteydelse, skal der gives yderligere oplysninger i overensstemmelse med Section 312(d) BGB.6
På EU-niveau blev spørgsmålet om kryptoaktiver, og derfor ICO'er, for nylig overvejet af Europa-Kommissionen som en del af EU's digitale finansieringspakke, der blev offentliggjort i september 2020. på markederne for kryptoaktiver (MiCA). Forslaget som helhed har en omfattende tilgang til fuld harmonisering, herunder en enkelt ordning: gennemsigtigheds- og oplysningskrav for udstedelse og optagelse til handel, drift, organisation og forvaltning af udstedere og tjenesteudbydere inden for anvendelsesområdet; forbrugerbeskyttelsesregler; forebyggelse af markedsmisbrug og sikring af integriteten af markeder for kryptoaktiver. Forslaget skelner mellem kategorier af kryptoaktiver, herunder kryptoaktiver (i sig selv), asset-linked tokens (ofte omtalt som "stablecoins"), elektroniske pengetokens og utility tokens. Som en generel regel bør alle kryptoaktiver (defineret som en digital repræsentation af værdi eller rettigheder, der kan overføres og opbevares elektronisk ved hjælp af en distribueret hovedbog eller lignende teknologi) være underlagt MiCA, hvis de ikke allerede er omfattet af en eksisterende EU-ordning for finansielle tjenesteydelser (f.eks. i som finansielle instrumenter under MiFID II). Regulerede tjenester for kryptoaktiver omfatter besiddelse og forvaltning på vegne af tredjeparter, drift af en handelsplatform, udveksling af kryptoaktiver til lovligt betalingsmiddel fiat-valuta og andre kryptoaktiver, udførelse af ordrer på vegne af tredjeparter, afgivelse, modtagelse og transmission af ordrer på vegne af tredjeparter og rådgivning. Visse undtagelser, herunder en undtagelse fra et tilstrækkeligt detaljeret krav om et offentligt dokument, bør gælde for små og mellemstore udstedere, hvis den samlede behandling af det offentlige forslag ikke overstiger 1 mio. EUR inden for 12 måneder. Der gælder normalt strenge krav for stablecoins.2
MiCA forventes at give juridisk klarhed og sikkerhed, fremme sikker udvikling af kryptoaktiver og brugen af DLT i finansielle tjenester, understøtte konkurrence og innovation, samtidig med at forbrugere og investorer beskyttes, og eliminere potentiel finansiel stabilitet og monetære risici. Derudover forventes dette forslag at øge finansieringen til virksomheder gennem ICO'er og værdipapirtoken-tilbud.2
Pan-europæisk regulering af kryptoaktiver, som er hovedanvendelsen af DLT og blockchain-teknologi i finanssektoren, går hånd i hånd med et foreslået blockchain-sandbox-pilotregime på EU-niveau. Som en del af EU's digitale finanspakke har Europa-Kommissionen foreslået en EU-forordning for markedsinfrastruktur baseret på en distribueret hovedbog. Den foreslåede forordning, hvis den bliver vedtaget, vil give regler for en paneuropæisk blockchain regulatorisk sandkasse, der har til formål at give fintech-virksomheder, der opererer inden for DLT- og blockchain-teknologi, mulighed for at drage fordel af midlertidige regulatoriske dispensationer under regulatorisk tilsyn, hvilket sikrer passende sikkerhedsforanstaltninger, og dette vil gøre det muligt for regulatorer at uddybe deres forståelse af innovative fintech-modeller og nye teknologier.2
Tyskland har den nylige implementering af EU's femte direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, som giver en bred juridisk definition af værdien af kryptovalutaer, ikke kun øget forpligtelserne til at bekæmpe hvidvaskning af penge for tjenesteudbydere, der beskæftiger sig med kryptovalutavirksomhed, men har også indført et licenskrav for cryptocurrency-depotvirksomheder. Derudover skitserede den nyligt præsenterede eWpG den juridiske ramme for den delvise dematerialisering af værdipapirer ved hjælp af distribuerede hovedbøger og blockchain-teknologier i Tyskland.2
Deltagelse som advokat i investeringsventurefonde, gennemførelse af M&A venture-aftaler inden for IT, support til iGaming og forretningsaktiver
Juridisk støtte til FinTech- og Blockchain-projekter
Omfattende juridiske tjenester til virksomheder om selskabsret, skatteret, lovgivning om kryptovaluta, investeringsaktiviteter
