Du kan se på regler og bestemmelser i andre jurisdiktioner.
Betalingsservicesektoren var en af de første i den tyske finansbranche, hvor fintech-virksomheder blev aktive og synlige. Dette er en af årsagerne til fragmenteringen af betalingstjenestemarkedet, som for nylig er begyndt at konsolidere sig. Væsentlige ændringer med hensyn til fintech kom med det andet betalingstjenestedirektiv (PSD II), som blev indført i tysk lov i begyndelsen af 2018. Det reviderede betalingsserviceregime har åbnet op for nye forretningsmuligheder, især for dynamiske fintech-virksomheder. Årsagen hertil var, at den reviderede ZAG introducerede kontoinformationstjenester og betalingsinitieringstjenester som nye betalingstjenester. Udbyderne af disse tjenester har modtaget retslige skridt for at få adgang til betalingskonti mod de banker, der opretholder disse betalingskonti for deres kunder. Dette blev set som et vandskel, da traditionelle banker ikke længere kan forhindre deres konkurrenter i at få adgang til de samtykkende kunders konti (open banking). Erfaringen viser dog, at det er en tidskrævende proces at levere de nødvendige applikationsprogrammeringsgrænseflader. Derudover kritiserer nogle markedsobservatører långivere for at bruge PSD II-regler som et værktøj til at forhindre konkurrence fra fintech-virksomheder (for eksempel for ikke længere at tilbyde tidligere etablerede forbindelser gennem den tyske uafhængige netbankprotokol (FinTS)) .1
Yderligere forretningsmuligheder kommer med en ekstra reguleringsbyrde. Udbud af betalingstjenester kræver generelt en licens, medmindre visse undtagelser gør sig gældende. Omfanget af dette licenskrav strækker sig til udbydere af kontooplysninger og betalingsinitieringstjenester, selvom disse tjenesteudbydere aldrig får deres kunders midler i besiddelse. Som følge heraf er de lovgivningsmæssige krav til en tilladelse til at levere betalingsinitierings- eller kontoinformationstjenester mindre strenge end for en tilladelse til at levere traditionelle betalingstjenester.1
Den reviderede ZAG har til formål at fremme teknologisk innovation og konkurrence på betalingsmarkedet. I henhold til de relevante bestemmelser (Section 58a ZAG), som nogle markedsobservatører har omtalt som "Lex Apple Pay", har betalingstjenesteudbydere og e-pengeudstedere fået ret til at få adgang til visse vigtige tekniske infrastrukturer. "Systemselskaber", der gennem tekniske infrastrukturtjenester faciliterer levering af betalingstjenester eller udførelse af elektroniske pengeforretninger i Tyskland, er forpligtet til, efter anmodning fra betalingstjenesteudbyderen eller udstederen af elektroniske penge, at stille disse tekniske infrastrukturtjenester til rådighed og at give den nødvendige adgang efter overvejelse og uden unødig forsinkelse. Forpligtelsen gælder ikke, hvis den relevante tekniske infrastruktur benyttes af højst 10 betalingstjenesteudbydere eller udstedere af elektroniske penge, eller hvis virksomheden ikke har mere end 2 millioner registrerede brugere. Virksomheden kan også nægte adgang af objektive årsager; for eksempel hvis sikkerheden og integriteten af tekniske infrastrukturtjenester kompromitteres. De seneste lovgivningsregler er ikke baseret på EU-lovgivning og menes at være en reaktion på nogle systemudbyderes afvisning af at åbne deres systemer for at øge konkurrencen inden for mobilbetalinger.2
Deltagelse som advokat i investeringsventurefonde, gennemførelse af M&A venture-aftaler inden for IT, support til iGaming og forretningsaktiver
Omfattende juridiske tjenester til virksomheder om selskabsret, skatteret, lovgivning om kryptovaluta, investeringsaktiviteter
Vi arbejder for internationale små og mellemstore virksomheder, start-ups og teleselskaber
